• Forside \
• Find Penge \
• Tilskud til forskere

Tilskud til forskere

Både erhvervsvirksomheder og universiteter kan søge om tilskud til forskeruddannelse i form af ph.d-stipendier, der typisk tilrettelægges inden for rammerne af etablerede forskerskoler, der støttes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen (www.fi.dk).

Ph.d.-stipendier på universiteterne: Antallet af de treårige ph.d.-stipendier inden for naturvidenskab og tekniske videnskaber er næsten fordoblet i perioden 2006 til 2008, da der blev optaget 1.062 nye ph.d.-studerende. En stor del af disse stipendier gives som led i konkurrenceudsatte forskningsprojekter under henholdsvis Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, men herudover udbyder Koordinationsudvalget for Forskning en række mobilitets- og samarbejdsstipendier, der udmøntes af Det Frie Forskningsråd. Den seneste ansøgningsfrist i maj 2009 omfattede 215 mobilitetsstipendier og 25 samarbejdsstipendier for årene 2009-2010.

Et samarbejdsstipendium søges af et universitet i samarbejde med en eller flere andre offentlige forskningsinstitutioner. Det Frie Forskningsråd vurderer ansøgninger til disse ph.d.-stipendier. De indgår som et led i regeringens strategi om at iværksætte cirka 2.400 nye treårige ph.d.-forløb fra 2010. Disse stipendier søges typisk af forskerskolerne, der udgør det faste netværk for de ph.d.-studerende. En forskerskole kan søge op til fire projekter ad gangen hver med højest fem stipendier.

Forskerskoler: Det er normalt en forudsætning for at få bevilget et projekt med en eller flere ph.d.-studerende, at universitetet selv eller i samarbejde med andre har etableret en forskerskole, hvor den enkelte studerende kan få supervision og sparring fra både forskere og andre ph.d.-studerende. Forskerskolerne organiserer også workshops, studieforløb i udlandet, gæsteforelæsninger med mere. På energiområdet findes

- HyFC, der dækker brint og brændselsceller, og som er et samarbejde mellem Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet og Risø DTU’s Afdeling for Brændselsceller og Faststofkemi,

- IRS@BYG hos DTU Byg, der dækker energiforhold i byggeriet,

- Danish Academy of Wind Energy (DAWE), der er et samarbejdsprojekt mellem Risø DTU’s Afdeling for Vindenergi, DTU Mekaniks sektion for fluidmekanik, Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet og DHI Institut for Vand og Miljø,

- Molecular Products and Product Technology (MP2T) på DTU Kemiteknik,

- EnergyLabDK om elektriske energisystemer, der er et samarbejde mellem DTU Elektro og Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet,

- Danish Biotech Research Academy (DBRA), der er et netværk for seks forskerskoler inden for bioteknologi,

- NANO School hos iNANO på Aarhus Universitet,

- Copenhagen Global Climate Initiative (CGCI) på Københavns Universitet.

Forskerskolerne har et meget tæt samarbejde med de innovative virksomheder inden for de relevante teknologier.

ErhvervsPhD: Denne forskeruddannelse foregår i et tæt samarbejde mellem et universitet og en eller flere private virksomheder. Der er tale om et treårigt forløb, hvor den studerende ansættes på virksomheden og indskrives på universitetet. Den studerende skal dele sin tid mellem virksomhed og universitet. Virksomheden får i hele perioden et løntilskud på 14.500 kr. om måneden, svarende til 522.000 kr. i alt, samt adgang til at få dækket visse omkostninger, mens universitetet får 360.000 kr. pr. teknisk stipendium til undervisning, supervision og evaluering af ph.d.-afhandlingen. Ordningen administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der har nedsat et Erhvervsforskerudvalg med eksperter til at vurdere ansøgninger. Der kan søges fire gange årligt. Læs mere på www.erhvervsphd.dk