Dansk Energi - Find Partner

40 mio. til grøn transport

24. september 2010  af Jesper Tornbjerg

I transportaftalen 'En grøn transportpolitik' er der afsat 200 mio. kr. til fremme af energieffektive transportløsninger. Center for Grøn Transport administrerer rammen, som skal anvendes til forsøgs- og demonstrationsprojekter i perioden 2009-2013. I første ansøgningsrunde var der 40 mio. kr. at gøre godt med. Ansøgningsfristen var den 15. august 2010. Udover at administrere midlerne vil centeret fungere som aktiv partner i projekterne. Centeret vil være ansvarligt for kommunikation og vidensdeling, så der kan udvikles et egentligt kompetencecenter indenfor energieffektive teknologier og drivmidler.

Læs mere på www.fstyr.dk/da-DK/grontransport/Kampagner%20og%20projekter/Forsogsprojekter.aspx